Konsulent
Posted 13 Oct 2026
Advertised as “Konsulent med fokus på administration, digitalisering og forskningsstøtte - DTU Energy”
BranchFactor Summary
The original posting with the fluff stripped out
- Management level
- Individual contributor
No salary listed for this role.
Field of studyAdministration, Economics, Management
Study levelBachelor's or higher
Vil du være med til at gøre hverdagen lettere for forskere og ledere gennem stærk administration, digital udvikling og nye måder at arbejde på?
Vi søger en engageret og initiativrig kollega, der kan bygge bro mellem mennesker, processer og teknologi. Du får en central rolle i at understøtte vores forskningsmiljø med både klassiske administrative opgaver og udvikling af smartere, digitale arbejdsgange.
Dine opgaver
Stillingen består af to hovedområder:
Support til sektioner og ledelse
Du bliver en vigtig del af den administrative understøttelse af vores sektioner og ledere. Opgaverne vil blandt andet omfatte:
- Onboarding og offboarding af medarbejdere
- Koordinering og administrativ understøttelse af ph.d.-forsvar
- Praktisk og administrativ støtte til sektionsledere
- Koordinering af møder, opfølgning på opgaver og administrative processer
- Identifikation af områder, hvor administrative arbejdsgange kan forenkles og automatiseres
Vi ønsker særligt at styrke vores brug af digitale værktøjer og kunstig intelligens. Derfor skal du have lyst til at arbejde med udvikling og implementering af nye løsninger, eksempelvis Microsoft 365 Copilot og andre digitale værktøjer, der kan gøre vores arbejdsgange mere effektive og skabe mere værdi for organisationen.
Understøttelse af forskere og projekter
Du får også en vigtig rolle i at hjælpe vores forskere med administrative og økonomiske processer.
Opgaverne vil blandt andet være at:
- Vejlede forskere i administrative og økonomiske procedurer, f.eks. hvordan vi kommer fra en forskningsansøgning til oprettelse af et forskningsprojekt i vores økonomisystemer.
- Følge op på konkrete forskningsprojekter og sikre fremdrift på den administrative side
- Understøtte samarbejdet mellem forskere og DTU Koncerns økonomifunktion
- Identificere og adressere uklarheder i processer og ansvarsfordeling
- Bidrage til bedre økonomisk forståelse og rettidig opfølgning på projekter
- Sikre at aftalte processer bliver omsat til handling i praksis
Vi kalder det implementeringskraft: Evnen til at få gode processer til at fungere i virkeligheden gennem dialog, opfølgning og vedholdenhed.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse på enten bachelor eller kandidatniveau, gerne inden for økonomi, administration eller ledelse.
- Har erfaring med administration, koordinering eller projektunderstøttelse
- Har forståelse for økonomiske processer og håndterer let Microsoft Excel
- Er struktureret og trives med at skabe overblik
- Er nysgerrig på digitalisering, AI og nye teknologiske muligheder