Customer Executive
Posted 12 Oct 2026
Advertised as “ISS søger en Customer Executive med ansvar for rengøringsleverancen på Sjælland”
BranchFactor Summary
The original posting with the fluff stripped out
- Management level
- People management
No salary listed for this role.
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
Kan du tage ansvar for en større serviceleverance, skabe overblik over økonomi og performance og sikre fremdrift gennem et stærkt lederteam? Så er du måske vores nye Customer Executive.
Som Customer Executive får du det overordnede ansvar for rengøringsleverancen hos kunder på tværs af hele Sjælland. Du refererer til Segmentdirektør Morten Nørkær Mikkelsen og leder gennem 6 ledere, som står for den daglige drift af en organisation på ca. 180 medarbejdere. Du bliver kundens primære samarbejdspartner og får ansvar for kontrakternes performance, økonomi og udvikling.
Du har ansvaret for helheden
Din opgave er at sikre, at ISS leverer det aftalte, og at samarbejdet med kunden udvikler sig. Du følger økonomi, kvalitet, kundetilfredshed og medarbejderdata og bruger resultaterne til at prioritere de indsatser, der har størst betydning for den enkelte kontrakt.
Du skaber struktur og koordinering på tværs af driften. Når resultaterne afviger fra planen, går du sammen med lederteamet bag tallene, finder årsagen og sikrer, at der bliver lagt en tydelig plan og fulgt op på den.